Kom godt igang i det nye år

Det gør 6 uger på sofaen ved din krop

Som lovet har jeg lavet et lille eksperiment med min krop. Inden jeg skulle opereres synes jeg, at det kunne være sjovt at se hvad én måned på sofaen gjorde ved kroppen. Faktisk så var jeg helt overbevist om, at jeg ville være på toppen efter én måned. Men næ nej, en achillessene heler desværre ikke så hurtigt :( I stedet har eksperimentet taget seks uger, og jeg har selvfølgelig sørget for før/efter billeder.

Inden operationen:

Jeg vejede 59,7 kg og havde en fedtprocent på 25,2 %. Jeg var glad, stærk og fuld af energi. Jeg trænede ca. 3-5 gange om ugen og havde forholdsvis stort overskud i hverdagen. Derudover klarede jeg min eksamen rigtig godt.

Efter operationen:

Jeg vejer nu 56,5 kg og har en fedtprocent på 27,8 %. Jeg er træt, doven og har absolut ingen energi når jeg kommer hjem fra arbejde. Jeg var til en eksamen fire uger efter min operation. Den gik mildest talt rigtig dårligt. Jeg havde store koncentrationsproblemer med læsningen op til eksamen, og jeg kunne ikke rigtigt samle tankerne. Jeg har haft masser af tid til “afslapning” men på mig har det desværre virket modsat. Efter et par uger på sofaen, fik jeg hjertebanken hver aften. Det stressede mig at jeg ikke kunne være på arbejde, at jeg ikke kunne være til undervisningen og at jeg ikke kunne rydde op. Det er faktisk virkelig stressende ikke at kunne noget som helst.

Det har jeg lært:

Jeg skal helt sikkert aldrig være sofanarkoman. Min livsglæde bliver så meget større når jeg træner. Træning er en del af mit liv og jeg elsker det. Selvom jeg har tabt mig, følte jeg mig langt mere tilpas i min “gamle” krop. Jeg glæder mig til, at komme op og cykle senere. Nu skal den achillessene altså fungere :D

forefter1 forefter

cecilielange_signatur

8 kommentarer

  • Kære Cecilie, hvor er det vildt at læse. Synes det en fantastisk måde at vise, hvor meget en aktiv hverdag kan betyde, ikke kun for ens krop, men i den grad også for ens psyke og ens stressfaktor.

    Kan virkelig kende mig selv i dit indlæg, da jeg for nylig også selv var bundet til sofaen i flere uger. Synes det en genial ide, at du har brugt din krop som eksempel, nu hvor du alligevel blev nødt til at ligge stille.

    Heldigvis kunne jeg forestille mig at motivationen for at komme tilbage i din “gamle” krop er stor, og er sikker på du hurtigt vil få energien tilbage :-D

    Kæmpe knus,
    Nadja, http://sunderehverdag.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • cecilielange

      Tak smukke. Jeg glæder mig virkelig til at “blive mig selv” igen. Rigtig godt nytår :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det fedt, at du på den måde holder øje med kroppen :)
    Jeg synes ikke, at det er vildt stor forskel på de to billeder – jeg kan måske se det lidt på maven og det nederste af ryggen. Men du ser pisse godt ud på dem begge! Tallene taler jo deres eget sprog – musklerne forsvinder stille og roligt, desværre. Det mest tankevækkende, for mig, er dog følelsen i din krop og i dit sind. Det er alt det folk der træner altid går og siger: Det giver overskud og velvære. Og det er det, som alle andre aldrig tror på. Jeg er i hvert fald vant til at blive set på med skeptiske blikke, når jeg siger at træning giver mig ro og overskud. Men det gør det!
    Jeg er sikker på at du kommer stærkt igen. Sikkert endda endnu stærkere! Så jeg vil bare ønske dig god bedring og håbe at du snart er på benene igen :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • cecilielange

      Mange tak. :D Men ja, der er ikke den store forskel på billederne. Den store forskel kommer indenfra. Jeg glæder mig til, at komme tilbage med fuld styrke. Rigtig godt nytår :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie lagstrøm

    Åh Cille din stakkel :( det gør helt ondt at læse hvor hårdt det her forløb har været for dig . De fleste ville jo tænke at 6 uger på sofaen med ren afslapning ikke ville være så slemt . Så det er vildt at læse hva det virkelig gør ved en. Uanset vægt og fedtprocent ser du stadig smuk ud ! Nu må foden godt snart hele og så må du glæde dig Til din tur til Thailand snart ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • cecilielange

      Tak mus. Jeg skal nok være på benene igen snart. Jeg håber i nyder Thailand :D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Cecilie

    Sikke en omgang du har været igennem :( Selvom 6 uger på sofaen, for mange ikke lyder af meget, så sker der på den tid virkelig meget med kroppen. Både mentalt (som du beskriver) og fysisk.

    Som fysioterapi-studerende (og muskel-nørd ;) ), er det altid fascinerende at se før- og efterbilleder som dine. Jeg synes jo der er en enorm forskel, og det er specielt tydeligt at det ben der er blevet opereret, har mistet meget muskelmasse.

    Kan dog trøste dig med, at det nok hurtigt skal vende tilbage til normalen, så snart du kan (styrke)træne ordentligt igen :)

    Håber for din skyld at det kun går fremad herfra :) Er sikker på at du nok skal vende stærkt tilbage, nu hvor du kan begynde at bevæge dig og bruge benene igen.

    Fortsat god bedring og rigtig godt nytår :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • cecilielange

      Mange tak. Jeg glæder mig virkelig til at kunne træne optimalt igen, så de ben kan få lidt muller igen ;). Rigtig godt nytår :D

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kom godt igang i det nye år