Kærlighedsbaby på vej

Rejseguide til Bali

img_4811

Det var den sommerferie. Fjorten dage er gået, og de er gået stærkt. Jeg har tilbragt alle fjorten dage på Bali. Bali er et dejligt sted at holde ferie. Det er en kæmpe ø, med masser af muligheder. Der er noget for ALLE. Familier, kærestepar, unge og gamle. Jeg vil rigtig gerne dele ud af mine tips og erfaringer, samt hvordan man kan kombinere andre rejsemål med Bali. Første gang jeg var på Bali i 2015, blev jeg faktisk en smule skuffet. Jeg havde forventet bountystrande med kridhvidt sand og azurblåt hav. Hvis man gerne vil have bountystrande er Bali ikke stedet! Til gengæld har Bali så meget andet at byde på. Kærligheden til Bali er vokset på mig – så jeg tager gerne endnu en tur :-)

Generelt

Hvordan kommer man nemmest til Bali?

Når jeg rejser til Asien benytter jeg mig primært af tre flyselskaber. Emirates, Qatar Airways eller Singapore Arlines. Jeg benytter altid www.momondo.dk , for at se hvilke flyselskab der er billigst samt hvem, der har de bedste flytider.

Hvad koster det at rejse til Bali?

Alt efter hvor lang tid før afrejse man bestiller, samt hvilken periode kan det fås til en udemærket pris. Det er ikke urealistisk at få en flybillet til ca. 5000 kr. t/r., men så kræver det altså at man bestiller i GOD tid – ca. 6-8 måneder i forvejen.

Kan man kombinere Bali med andre rejsemål?

JA, det kan man sagtens. Da Robin og jeg var på Bali i 2015, besøgte vi faktisk også Singapore, Lembongan, Gili og Lombok. Disse destinationer har nem adgang fra Bali:

Singapore – Hvis man flyver med Singapore Airlines, har man en mellemlanding i Singapore. Her valgte vi at have et par dage, til at opleve byen og bo på det berømte Marina Bay Sands. Se min rejseguide her.

Dubai – Hvis man flyver med Emirates, har man en mellemlanding i Dubai. Hvis ikke man har været i Dubai før, synes jeg helt bestemt at det er en stor oplevelse. Se min rejseguide her.

Lembongan – Den smukke paradis ø ligger kun 30 min. sejlads fra Bali (Sanur). Man skal ikke forvente fest og farver på denne ø. Den er meget fredelig, faktisk så meget at gaderne er helt øde efter kl. 20. Vi brugte dagene på Lembongan på at dykke og kører rundt til forskellige strande. Se vores video her.

Gili – De populærer Gili øer, ligger heller ikke langt fra Bali og kan nås med speedbåd. Jeg blev personligt ret skuffet over øerne, da jeg havde forvente de smukkeste bounty strande. Men hvis man gerne vil væk fra det travle Bali og snorkle med skildpadder, så er Gili helt bestemt et besøg værd. Er man til fest og farver, anbefaler jeg at man bor på den store ø “Gili Trawangan”. Er man afsted som par eller har man børn med ville jeg vælge “Gili Air”.

Lombok – I 2015 sejlede vi fra Gili til Lombok, da vi skulle flyve hjem fra Lombok. Vi havde derfor kun halvanden dag på Lombok, til stor fortrydelse. Vi boede helt nede syd på (Kuta) i en lille bungalow. Vi brugte dagen på at kører rundt på scooter og surfe på én af de smukke smukke strande. Lombok er helt bestemt et besøg værd, hvis man gerne vil opleve mere end Bali.

lembonganBillederne er taget på naboøen “Lembongan”

Er det dyrt på Bali?

Det kommer an på hvad man sammenligner med? Hvis vi tager udgangspunkt i mad og drikke, kommer det helt an på hvor man befinder sig og hvad man spiser. Vælger man at spise noget lokalt indonesisk mad, kan det fås meget billigt (20-30 kr. for en hovedret). Vælger man derimod at spise lækre acaibowls og advocadomadder er prisen naturligvis også en anden. En bowl koster omkring 40 kr., hvilket ikke er dyrt i forhold til København.

Logi er ikke dyrt på Bali. Man kan bo rigtig flot for billige penge. Vi havde blandt andet booket en luksusvilla med privat pool for kun 1000 kr. pr. nat. Det kan i læse mere om her. Ønsker man at backpacke, kan man bo meget billigt på diverse guesthouse.

Hvordan er vejret på Bali?

Én ting jeg har lært, er at man aldrig kan regne med vejret i Asien. Jeg har været på Bali i hhv. juni og august måned. Begge gange har vejret været udemærket. Sol, regn, skyer, varmt. Man skal ikke forvente 14 dage med skyfrit vejr, men husk på at det stadigvæk er lunt trods lidt skyer. Jeg har ladet mig fortælle, at der skulle være chance for bedst vejr i sommermånederne. Jeg har dog hørt om flere, som rejser til Bali henover vinteren, og de har også haft nogenlunde vejr.

Must does på Bali

Besøg rismarkerne i Ubud, se de smukke templer, nyd de smukke solnedgange, spis farverig mad, prøv kræfter med bølgerne, oplev Bali på scooter eller cykel.

baliRismarkerne i Ubud og “Monkey forest” 

Rejsetips

sanur1

Her kan du bo:

Segara Village Hotel

Her kan du spise:

Jalapeno – Virkelig lækkert mexikansk mad.

Byrdhouse Beach Club – Det hører faktisk til hotellet nævnt ovenfor. De har sindssyg lækre smoothies, bowls, burger og sandwich. Perfekt når man skal have et afbræk fra solen.

Soul in a bowl – Skal du have en god burger i Sanur, er det her.

19883865_10155461704433497_229094750_nJalapeno

Aktiviteter:

Dykning – Crystal divers arrangere dagligt dykning ved blandt andet Manta Point og Crystal Bay. Her kan man dykke med Manta Rays og måske en Mola Mola hvis man er heldig

Udflugter – Hvad med en dagstur til naboøen Lembongan? Det kan bestemt anbefales.

skaermbillede-2017-06-28-kl-19-46-14Dykning ved “Manta Point” 

 

canggu

Mit absolut ynglingssted på Bali. Det er en chillern men hip surferby fyldt med unge mennesker. Det oser af sundhed på den fede måde. Jeg kunne sagtens bruge 14 dage i byen, selvom den ikke er så stor.

Her kan du bo:

Theanna Eco Villa And Spa – Luksus for alle pengene. Læs mere om hotellet her.

Her kan du spise:

Betelnut Cafe – Stedet hvor du kan indtage alle dagens måltider. De har alt fra acaibowls til lækre wraps og falafler. Det er velsmagende og priserne er ganske fornuftige.

The Shady Shack – Endnu en af “sunde” restauranter, som ligger i sindssyg hyggelige omgivelser. Det er utrolig veganer venligt. Vi var her kun en enkelt gang, men alt på deres menukort så lækkert ud.

Bottega Italiana – Man tænker ikke umiddelbart at man kan finde god hjemmelavet pasta på den anden side af jorden. Men det er faktisk muligt. Denne lille restaurant laver den lækreste hjemmelavede pasta.

Deus  – Et sted hvor mange af surferne spiser/drikker om aftenen. Deres menukort er meget Amerikanskinspireret. Deres almindelige burger var virkelig lækker.

Lacalita – En hyggelig mexicaner på hovedgaden. Her serveres der delevenlig mexicansk, sådan lidt tapasagtigt.

Old Man’s – Befinder man sig på Batu Bolong Beach skal man helt sikkert forbi Old Man’s. Det er stedet hvor alle surferne hænger ud. De servere udmærkede burger og snacks. Derudover skulle der være god fest om aftenen ;-)

Café vida – Sindssyg hyggelig café med et lækker vegetarvenligst menukort

Avocado cafe (De har lige skiftet navn til Motion cafe) De servere sjovt nok avocadomadder. Derudover kan man få lækre bowls, sandwichs og så kan deres iskaffe anbefales.

19904571_10155461704863497_1831832758_nThe Shady Shack

Aktiviteter:

Surf ved Batu Bolong Beach

Dyrk yoga

 

seminyak

Her kan du bo:

Vi boede på “Hotel Villa Lumbung”. Det var udemærket, men ikke et sted jeg ville bo igen. Jeg ville bo tættere på Double Six Beach, alt efter hvad man har på programmet.

Her kan du spise:

The Shelter – Vores favorit sted i Seminyak. Der var lækre bowls, sandwich, smoothies osv.

The Fat Turtle – Her kan du få de populære lyserøde pandekager. Jeg valgte dog en avocadomad og en vaffel med nutella i stedet

Café Organic – Bowls og lækker økologisk mad.

Aktiviteter:

Surf ved Double Six Beach – Bølgerne er ikke så store, så de er perfekte til begyndere

Tag på dagsudflugter til Ubud, hvis ikke

19964825_10155461704318497_569065068_nThe Shelter 

 

Jeg håber at I kunne bruge denne lille Baliguide. Husk på at jeg kun har været på Bali to gange, og primært har holdt mig til syddelen af øen, og primært de mere turistet områder.  Bali har så meget at byde på, så det er bare med at søge inspiration på nettet :-)

God søndag!

 

cecilielange_signatur

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kærlighedsbaby på vej